Rekordmange besøgende hos System Cleaners® A/S med digitalisering som omdrejningspunkt

I sidste uge besøgte AndersenB2B-netværket virksomheden System Cleaners® A/S i Aalborg, som producerer nogle af verdens bedste løsninger indenfor rengøringssystemer til drikke- og fødevareindustrien. Arrangementet endte med at blive så populært, at en venteliste blev aktuel, og arrangementet blev tilmed den største gruppe besøgende hos System Cleaners® A/S nogensinde med deltagere rejsende fra bl.a. Sverige og Sjælland.

Til arrangementet gjorde CEO Peter Freiesleben deltagerne klogere på den digitale rejse, som System Cleaners® A/S har været på de sidste fire år - til stor inspiration for de deltagende aktører fra fødevareindustrien; bl.a. Primodan A/S, NGI A/S, Nikodan Process Equipment, SELO Nordic A/S, Uni-Food Technic A/S, Röchling Industrial Allingaabro A/S, DHT Group A/S og mange flere. I debatten blev der især lagt vægt på, at digitalisering tager tid og ikke sker over night, men også at den digitale omstilling er både nødvendig og investeringen værd.

Et andet debatpunkt som fik stor opmærksom var deltagelse på messer. System Cleaners® A/S har valgt helt at sortere messer fra og i stedet investere i digital markedsføring, som giver dem meget mere på bundlinjen. Men flere af de tilstedeværende virksomheder prioriterer stadig fagmesserne og mener ikke, at de kan undværes. Et spændende emne som de fleste virksomheder kan relatere til, uanset om man er til det fysiske eller digitale format – eller en kombination af begge dele.

Efter en skarp virksomhedspræsentation og debat, fik deltagerne en rundvisning og en tur i demorum, hvor de forskellige rengøringssystemer blev testet af. Som altid når AndersenB2B holder netværksmøder, blev dagen rundet af med tre netværksrunder á 15 minutter, hvor deltagerne på forhånd var matchet i to- og tremandsgrupper ud fra et sparrings- og samarbejdspotentiale. Med nogle ekstremt stærke spillere fra fødevareindustrien til stede, var samarbejdsmulighederne mange, og vi ser frem til at høre, hvad der også sker efter mødet.

Ved spørgsmål til System Cleaners® A/S, kan der rettes kontakt til CEO Peter Freiesleben på pfr@systemcleaners.com, ved spørgsmål til netværket, er du velkommen til at kontakte facilitator Sanne Kjeldsteen på sak@andersenb2b.com.

Seneste nyheder og artikler

18.11.2022

3 grunde til IKKE at netværke

Netværk kan få armene over hovedet. Det kan give dig og din virksomhed enorm stor værdi. Men det kan også være spild af tid... Eller hvad?

07.10.2022

Eksportnetværket, Export:1, er nu i luften efter en super kickoff

20+ virksomheder var i går samlet hos LITE A/S i Nørresundby, hvor vi i samarbejde med BusinessAalborg kunne byde velkommen til nordjyllands nye eksportnetværk.

30.09.2022

Aviatec ApS og DHT Group A/S: "Vi skal da mødes"

Hvordan skaber man værdi efter at have deltaget på et netværksmøde? Dét er koden, der skal knækkes, når man netværker. Læs i denne artikel, hvordan to af vores gode B2B-medlemmer bruger hinanden og har taget action efter en god snak på et netværksmøde.

Interesseret i at komme med som gæst eller høre om dine muligheder?

Der kræves PREMIUM eller PREMIUM+ medlemskab for at få adgang til denne funktion.

Kom som gæst

Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.