Checklisten til det gode virtuelle møde

At fremstå skarp og interesseret på virtuelle møder kan hurtig blive svært, hvis billedet er dårligt eller lyden er helt forfærdelig. PREMIUM-medlem, Frank Poulsen fra Zenbusiness giver dig her en 10 punkts-checkliste, der sikrer, at du virker veloplagt, interesseret og ikke mindst ser skarp ud på dine virtuelle møder.

Checkliste:
1: Lys, lys og lys. Kameraer arbejder bedst i masser af lys. Vel og mærke, når lyset rammer dit ansigt.

2: Hvis der er lys bagved dig, lukker kameraet lidt ned og dit ansigt bliver mørkt. Altså; hav ingen lys i baggrunden.

3: Apropos baggrund: Drop de der megasjove virtuelle baggrunde. De forstyrrer og nogle gange afmasker softwaren forkert, så man f.eks lige pludselig har hul i hovedet… Ikke godt.

4: Fyld billedet ud. Kig på dit eget billede inden du går på. Det skal være som et godt portrætbillede. Er det en bærbar du sidder med, så løft den evt. 10 cm op. Dine næsebor er helt sikkert rigtig pæne, men det er nu lidt underligt, hvis det er dem, man bedst kan se.

5: Dit kamera skal være i ro. Sid ikke i en sofa med din tablet i hånden; det er alt for uroligt.

6: Kig ind i kameraet så meget som muligt.

7: Lyd er MINDST lige så vigtig som billede. Sørg for at mikrofonen er tæt på, hvis den ikke er indbygget. Headset kan være en god ide.

8: Sidder I flere sammen, skal I have headset på, så computerne ikke kan ‘høre’ hinanden.

9: Tag det tøj på du ville have taget på til et fysisk møde.

10: Hvis dit kamera eller din mikrofon er i dårlig kvalitet, så brug nogle få hundrede kroner på at købe nyt. Det er ALLE pengene værd, og som regel bare plug’n’play.

Vi siger tak til Frank for den gode og ikke mindst brugbare checkliste.

Seneste nyheder og artikler

09.02.2024

"If the rules are stupid - be an anarchist"

Hos den eksplosivt voksende energivirksomhed, Eurowind Energy A/S i Hobro, prioriterer man at bibeholde den flade organisationsstruktur, hvor alle har noget at skulle have sagt. Også hvis det udfordrer de etablerede "regler" og processer.

22.01.2024

AndersenB2B:EAFC i Sydøstasien for 19. år i træk

Ejerleder- og direktørgruppen EAFC gennemførte sin 19. ”Networking and Market Discovery Tour” i januar, og denne gang var Kuala Lumpur i Malaysia målet.

10.01.2024

“Vi er teknologisk foran i Norden”

Og det skal vi da lige komme i tanke om, at TRECO i hvert fald er. Vi fik et meget overbevisende indblik i virksomhedens innovationsrejse ift bl.a. deres banebrydende Solitaire Robot til postsektoren.

Interesseret i at komme med som gæst eller høre om dine muligheder?

Der kræves PREMIUM eller PREMIUM+ medlemskab for at få adgang til denne funktion.

Kom som gæst

Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.