
Af Anders Secher, tekstforfatter og indehaver af Secher Communication
Søgemaskineoptimering handler om at styrke hjemmesiders synlighed i søgemaskinernes søgeresultater. Det gør man bl.a. ved at sikre, at hjemmesidens indhold er af høj kvalitet og relevant for målgruppen.
Selv med en lille SEO-indsats kan resultatet være flere besøgende på hjemmesiden og i sidste ende flere kunder og øget salg. Og en del af arbejdet kan du selv klare.
1. Gør hjemmesiden mere indbydende
Hjemmesiden skal præsentere din virksomhed bedst muligt - ligesom når kunderne kommer fysisk på besøg. Er hjemmesideteksterne uoverskuelige eller har stavefejl, er det bevist, at det kan skræmme besøgende væk.
Gør hjemmesideteksterne læsevenlige ved at bruge overskrifter og underoverskrifter, korte afsnit og korte sætninger. Tjek fx dine teksters læsevenlighed med Hemingway App. Få desuden læst korrektur. Og krydr det hele med billeder, grafikker eller videoer.
2. Søgemaskiner elsker godt indhold
Hjemmesider med godt indhold, der er relevant for målgruppen, belønnes med bedre placeringer i søgeresultater. Det giver typisk også flere besøgende på hjemmesiden.
Én af de bedste måder til at lave godt indhold er en blog - og ikke én om jeres fantastiske tilbud og priser. En god blog omhandler derimod brugen af jeres løsninger, guides, casehistorier, kommende produktlanceringer, brancheindsigt og andet spændende og relevant viden.
Skal bloggen tiltrække flere potentielle kunder, kan en søgeordsanalyse give indsigt i målgruppens mange daglige søgninger. På baggrund af den analyse kan man så målrette blogindlæggene til disse søgninger.
3. Sæt fart på hjemmesiden
SEO har også et teknisk aspekt. Søgemaskiner foretrækker eksempelvis hjemmesider, der er hurtige at indlæse. Du bør derfor reducere størrelsen på billeder på hjemmesiden frem for at bruge den originale størrelse. TinyPNG er et godt værktøj til den opgave. Jo mindre billederne er, jo mindre bliver filstørrelsen typisk også. Og det gør, at hjemmesiden indlæses hurtigere.
4. Vis vej med interne links
Interne links er de links i hjemmesideteksterne, der fører dig hen til andre undersider på hjemmesiden. De er lidt som vejvisere, der hjælper dig på vej i trafikken.
Med interne links hjælper du søgemaskiner til at forstå hjemmesidens indhold og struktur - og dermed matche den bedre til brugernes søgninger. Interne links i hjemmesideteksterne er samtidig en hjælp for besøgende, da de viser vej til andre relevante sider. På den måde bliver de besøgende længere på hjemmesiden, hvilket er et positivt signal for søgemaskinerne.
5. Bonustip til B2B-webshops
Har din virksomhed en webshop med kategorisider, er såkaldte kategoritekster vigtige ift. SEO (ofte vigtigere end produkttekster). Mange webshops får nemlig flere besøgende fra søgemaskiner pga. gode kategoritekster - ikke på grund af deres produkttekster.
Alle virksomheder bør arbejde med SEO. Der er trods alt flere milliarder søgninger dagligt i Google. Og mange beslutningstagere i B2B-virksomheder laver faktisk søgninger, der er relevante i forhold til din virksomheds løsninger.
Ønsker du endnu større udbytte af SEO, er det en god idé at få lavet en søgeordsanalyse. Så kan din virksomheds hjemmeside og tekster nemlig optimeres ift. de relevante søgninger, som jeres målgruppe foretager hver eneste dag.
18.11.2022
Netværk kan få armene over hovedet. Det kan give dig og din virksomhed enorm stor værdi. Men det kan også være spild af tid... Eller hvad?
07.10.2022
20+ virksomheder var i går samlet hos LITE A/S i Nørresundby, hvor vi i samarbejde med BusinessAalborg kunne byde velkommen til nordjyllands nye eksportnetværk.
30.09.2022
Hvordan skaber man værdi efter at have deltaget på et netværksmøde? Dét er koden, der skal knækkes, når man netværker. Læs i denne artikel, hvordan to af vores gode B2B-medlemmer bruger hinanden og har taget action efter en god snak på et netværksmøde.