
Mange af os har haft en dejlig lang juleferie, og batterierne til det nye år skulle gerne efterhånden være opladet. Men hvordan kommer man bedst fra start, når det nye år(ti) banker på.
1) Lav en overskuelig opgaveliste i prioriteret rækkefølge - evt online med fx Trello
Der er garanteret dukket nye ideer/opgaver op i hovedet i løbet af ferien. Det kan anbefales at skrive dem ned på en liste/oversigt på din telefon med det samme, så du får det ud af hovedet og ikke risikerer at glemme det. Når en ny dag, uge eller år starter kan det ligeledes være et godt redskab at skrive alle kommende opgaver ned i prioriteret rækkefølge, så det er overskueligt at komme igang. For nogle er det også en hjælp at kategorisere opgaver i fx opkald, mails osv.
2) Få et visuelt overblik over det komende år med et årshjul fra fx Plandisc
I har sandsynligvis budgettet og strategien på plads for det nye år. Men hvad kommer først, og hvordan skal I nå i mål. Med et visuelt værktøj som et årshjul, får man hurtigt et overblik over året, måned for måned. Du kan implementere så mange lag/ringe, som du har brug for. Husk dog KISS-reglen: Keep It Short & Simple.
3) Udvid dit netværk med nye kontakter i forskellige retninger - fx via B2B Convention
Vi har alle sammen brug for et stærkt netværk - og som regel er det kun positivt at udvide sit netværk. Der er mange måder at gøre det på, men det er effektivt at deltage i netværksarrangementer, hvor det primære formål netop er at skabe relationer og hvor dette faciliteres. Hvis du er interesseret i mere af den slags, kan vi anbefale at kickstarte 2020 med B2B Convention den 30. januar.
4) Udforsk dine relationer - hvornår har du sidst kigget dine LI-connections igennem
Linkedin er et effektivt værktøj til at udvide, vedligeholde og organisere dit professionelle netværk. Men du mister hurtigt overblikket over dine forbindelser, og der kan derfor gå en masse tabt, hvis du ikke jævnligt tjekker dem igennem, og måske endda sorterer dem efter et system, der giver mening for dig. Det er en god måde at starte året med nye leads og emner, der skal kontaktes.
5) Hold et stående strategi-quickmøde i virksomheden: Er I enige om jeres mål for 2020
Afsæt 20-30 minutter til et stående møde i virksomheden, hvor fokus er at sikre en fælles forståelse for jeres mål i det nye år. ved at afholde et tidsbegrænset stående møde sikrer du optimal koncentration og engagement fra alle deltagere. Sørg for at aftale, hvem der er referent, så eventuelle løse ender samles op efterfølgende.
Vi ønsker dig en rigtig god start på det nye år.
18.11.2022
Netværk kan få armene over hovedet. Det kan give dig og din virksomhed enorm stor værdi. Men det kan også være spild af tid... Eller hvad?
07.10.2022
20+ virksomheder var i går samlet hos LITE A/S i Nørresundby, hvor vi i samarbejde med BusinessAalborg kunne byde velkommen til nordjyllands nye eksportnetværk.
30.09.2022
Hvordan skaber man værdi efter at have deltaget på et netværksmøde? Dét er koden, der skal knækkes, når man netværker. Læs i denne artikel, hvordan to af vores gode B2B-medlemmer bruger hinanden og har taget action efter en god snak på et netværksmøde.
Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.