
Ronny Bæk fra BEMA A/S fortæller nedenfor om et projekt hos deres kunde Vald. BIRN og et samarbejde med deres netværkskollega VF Stålindustri, som er opstået via AndersenB2B's industrigruppe.
Over sommeren har Ronny nemlig gået hos jernstøberiet BIRN i Holstebro for at montere tre nye transportsnegle*. Til opgaven havde han to montører fra VF Stålindustri til at hjælpe med både demontering af det gamle udstyr og montage af de nye snegle. Et samarbejde der hurtigt kom på benene via netværket, hvor Ronny har lært Kim Hansen fra VF Stålindustri godt at kende.
Ronny runder af med ros til montørerne fra VF Stålindustri og mulighederne med netværksformatet:
"Det er ikke første gang vi samarbejder, og som altid er det supergodt samarbejde med Kim & Co fra VF. Vi har lært hinanden at kende via AndersenB2B’s industrigruppe, hvor mulighederne for at samarbejde på tværs omkring projekter og kunder sker helt naturligt.
Vi kommer hurtigt til at forstå hinandens forretning via de små grupper, som vi sættes i til de forskellige netværksarrangementer og virksomhedsbesøg. Et netværksformat, hvor vi har et højt fagligt niveau, forskellig viden, men også et stærkt kammeratskab. Tilliden mellem os er altafgørende."
Et samarbejde man da godt kan tillade sig at kalde et netværksudbytte med værdi.
*BEMA producerer transportsnegle og komponenter til transportsnegle. Opgaven hos deres kunde, Vald. Birn, bestod af hhv 2 x udtrækssnegle Ø500X4500mm i HARDOX450 og med hårdmetal vindinger samt 1 x dobbelt befugtningssnegl Ø300X3500mm i AISI304 og med indgreb for optimal fremføring. Pneumatisk flextilslutning mellem befugtningssnegl og container.
04.08.2025
...og det gælder både ejerlederen, salgschefen, produktionschefen og indkøberen. Hvordan sikrer vi, at de har lyst til at dele udfordringer og muligheder på tværs? Svaret er mere banalt, end du tror.
30.04.2025
En givende dag i plastens tegn ved en yderst kompetent værtsvirksomhed med forædling af industrielt plastaffald som kerneforretning. Bl.a. nye EU-reguleringer ift emballage og plastgenanvendelse og stærkere samarbejde om de cirkulære løsninger.
Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.