Netværksgruppe: B2B:IMPACT
I næsten 80 år har Kamstrup været på forkant med intelligent målerteknologi, og er i dag en global frontløber inden for løsninger til måling og styring af energi og vand.
Samtidig arbejder Kamstrup målrettet med at omsætte klimamål til konkret handling gennem bl.a. Science Based Targets initiative (SBTi). Herunder nye tiltag inden for cirkulær økonomi, hvor brugte målere potentielt kan returneres og indgå i et lukket kredsløb. Et initiativ, der åbner for nye perspektiver på både forretningsmodeller, ressourceudnyttelse og kunde/distributørsamarbejde.
Vi stiller desuden skarpt på den kommercielle dimension: Hvordan sælger, positionerer og udvikler man sig smartere i en virkelighed, hvor bæredygtighed, data og kundekrav går hånd i hånd? Og hvordan bevæger man sig fra at være produktleverandør til at blive en datadrevet servicepartner, der udvider værdikæden med digitale tilbud og skaber nye forretningsmuligheder?
Cases/problemstillinger i spil:
SBTi som drivkraft for cirkulære forretningsmodeller; hvordan kan pantløsninger og re-manufacturing integreres i værdikæden og skabe både klimamæssig og forretningsmæssig værdi?
Hvordan sælger, positionerer og udvikler vi smartere? Hvilke greb skal der til for at styrke den kommercielle tilgang i en stadig mere kompleks og bæredygtig forretning?
Fra målerproducent til datadrevet servicepartner; hvordan udvides værdikæden med digitale services, som skaber nye datadrevne forretningsmuligheder?
Program – onsdag d. 11. november 2026:
08.30: Morgenbrød, registrering & networking
08.50: Kort velkomst v/ Jens Skødt, Kamstrup A/S
08.55: Intro + navnerunde v/ Sanne Kjeldsteen, AndersenB2B
09.15: Faciliteret networking i sammensatte grupper ved bordene
09.45: Sikkerhedsbriefing + udlevering af sikkerhedsudstyr
10.00: Rundvisning i produktionen (v/ fabrikschef)
11.00: Oplæg v/ Kamstrup og inddragelse af dagens cases
11.40: Q&A
12.00: Frokost og uformel networking
12.30: Casearbejde i sammensatte grupper
13.15: Grupperne præsenterer case-besvarelser med kommentarer i plenum
14.15: Opsamling & afrunding
14.30: Tak for i dag
NB: Ændringer i program og cases kan forekomme.
Adresse:
Kamstrup A/S, Industrivej 28, Stilling, 8660 Skanderborg
Tilmelding som gæst:
Via direkte kontakt til Sanne Kjeldsteen på sak@andersenb2b.com
NB: Ved tilmelding gives der accept til distribuering af navn, mail og telefonnummer via deltagerliste. Desuden vil der i løbet af arrangementet blive taget video og fotos til markedsføringsbrug efterfølgende. Du bedes give besked på forhånd, hvis du ikke ønsker at fremgå på dette materiale. Ligeledes vil der til nogle møder gøres brug af AI-værktøjer, der optager lyd under præsentationer, som senere bruges til at danne referat. Disse optagelser gemmes i henhold til vores GDPR-politik.
Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.