Netværksgruppe: B2B:INDUSTRY
Vi glæder os til at genbesøge HMK Bilcon A/S; en traditionsrig industrivirksomhed og et stærkt eksempel på, hvordan strategisk ledelse og handlekraft kan vende en udfordret forretning til en moderne og konkurrencedygtigt produktionsvirksomhed.
Under ledelse af CEO Peter Jensby har HMK Bilcon været igennem en markant turnaround-proces, hvor fokus på økonomisk fremdrift, kultur, LEAN/struktur og eksekvering har skabt ny retning og stabilitet.
Virksomheden producerer i dag specialkøretøjer og tankanlæg til transport- og forsvarsindustrien og har med sin agile tilgang skabt sig en position, hvor kvalitet, sikkerhed og fleksibilitet går hånd i hånd.
På mødet får vi et sjældent indblik i både den ledelsesmæssige rejse bag turnarounden og det aktuelle potentiale, som åbner sig med Forsvarets modkøbspligt.To temaer, der hver især rummer læring, udfordringer og nye perspektiver for danske industrivirksomheder.
Cases/problemstillinger i spil:
Turnaround i praksis; hvordan griber man en turnaround an, når udfordringerne går på tværs af projektstyring, LEAN, kultur og eksekvering? Hvad har virket i praksis, og hvordan sikrer man, at forbedringerne bliver en del af hverdagen og ikke blot en flot strategiplan?
Forsvarets modkøbspligt - det er NU, SMV’erne skal på banen; Forsvarsindustrien står midt i en historisk investeringsbølge, der skaber store muligheder for danske SMV’er. Hvad kræver det reelt organisatorisk, kommercielt og mentalt at komme ind i gamet? Og hvordan navigerer man i et marked, hvor regler og tolkninger varierer fra land til land?
Program – torsdag den 5. marts 2026:
Del 1: NOVI Science Park, Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg SØ
11.30: Frokost, registrering & networking
12.00: Intro + navnerunde v/ Sanne, AndersenB2B
12.30: Faciliteret networking i sammensatte grupper
13.00: Netværksindlæg (TBA)
13.20: Intro til HMK Bilcon A/S og dagens cases
13.50: Q&A og pause
Del 2: HMK Bilcon A/S, Hadsundvej 295, 9260 Gistrup:
14.30: Rundvisning hos HMK BILCON
15.15: Casearbejde i grupper
15.45: Grupperne præsenterer case-besvarelser med kommentarer i plenum
16.30: Afrunding med en let bid mad og uformel networking
17.30: Tak for i dag
NB: Ændringer i program og cases kan forekomme.
Tilmelding som gæst:
Via direkte kontakt til Sanne Kjeldsteen på sak@andersenb2b.com
NB: Ved tilmelding gives der accept til distribuering af navn, mail og telefonnummer via deltagerliste. Desuden vil der i løbet af arrangementet blive taget video og fotos til markedsføringsbrug efterfølgende. Du bedes give besked på forhånd, hvis du ikke ønsker at fremgå på dette materiale. Ligeledes vil der til nogle møder gøres brug af AI-værktøjer, der optager lyd under præsentationer, som senere bruges til at danne referat. Disse optagelser gemmes i henhold til vores GDPR-politik.
Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.