Hvordan introduceres nye produkter på markedet succesfuldt

Netværksgruppe: AndersenB2B:Industry

Leader of the pack since 1846. Faktisk er familievirksomheden Schur den ældste familiedrevne emballagevirksomhed i verden. Ledes i dag af 6. generation; Adm. Direktør Johan Schur. 900 medarbejdere. Produktion i seks lande. Betjener markeder i hele verden. Vi behøver vist ikke sige, at det bliver et vanvittigt spændende arrangement i Horsens den 22. august, gør vi?

Vi besøger Schurs maskinafdeling i Horsens, hvor virksomheden konstruerer pakkemaskiner, software og automatiserede logistiksystemer; herunder et bredt udvalg af pakkemaskiner til kartonemballage og fleksibel emballage. Vi ser frem til at få indblik i den globalt anerkendte familiekomet og sammen med deltagerne dykke ned i en aktuel problemstilling:

Hvordan skaber vi en succesfuld produktlancering? 
 Vi kender det alle. Det nye produkt er klar, og nu er det blevet tid til, at det skal lanceres. Alle drøftelser, planer, og ambitioner skal ud over rampen. Ofte akkompagneret af følelsen af, at man kun har et skud i bøssen. Alle skal gerne fra start købe ind på, at det er verdens bedste opfindelse. Men – hvordan sikrer man det? Og hvordan navigerer man bedst muligt i de kulturforskelle, der kan være på markeder og blandt samarbejdspartnere? Hvordan og hvornår sadler man om uden at miste pusten, når lanceringen måske ikke helt lykkedes? 

Du kan til dette arrangement forvente højt niveau af inspiration og videndeling, en inspirerende fortælling og værtsvirksomhed med globalt aftryk, en stærk industriel deltagerliste, masser af netværksmuligheder på tværs af gruppen og programmet. Traditionen tro indeholder programmet netværksrunder á 15 minutter, hvor deltagerne på forhånd matches i tremandsgrupper baseret på sparrings- og samarbejdspotentiale.

Vil du med som gæst?
Det er du meget velkommen til, hvis du repræsenterer industrien på den ene eller anden måde.
Ræk ud til Sanne via mail til sak@andersenb2b.com.

Program - torsdag den 22. august 2024:
08.30: Uformel networking, morgenbrød & kaffe
08.50: Velkomst/intro + navnerunde v/ Sanne Kjeldsteen, AndersenB2B
09.05: Networking i grupper ved bordene v/ Sanne Kjeldsteen, AndersenB2B
09.20: Intro til Schur - og hvordan synergi skabes i en global koncern
v/ Johan Schur, Adm. Direktør
09.40: Hvordan introduceres nye produkter på markedet succesfuldt + case-intro
v/ Jane Puggaard & Ole Moesgaard Skjødt
10.00: Gruppearbejde baseret på cases
10.40: Case-feedback til Schur og pause med sødt
11.20: Faciliteret debat med involvering af deltagerne v/ Lars S. Andersen, AndersenB2B
12.00: Sandwich & networking
12.30: Demo af udstyr på fabrikken i tre hold
13.15: Networking i forhåndsbestemte match-grupper
13.45: Afrunding og tak for i dag

Vært/adresse:
Schur Technology a/s, Fuglevangsvej 41, 8700 Horsens

*Ved tilmelding gives der accept til distribuering af navn, mail og telefonnummer via deltagerliste samt modtagelse af vores ugentlige nyhedsbrev (som dog til enhver tid kan afmeldes).

Seneste arrangementer

Dato: 6. november 2024

Next Generation Automation hos verdens største cobot hub

Dato: 9. oktober 2024

Innovation og bæredygtig produktion til globalt marked

Dato: 5. september 2024

Automatisering af serieproduktion

Interesseret i at komme med som gæst eller høre om dine muligheder?

Der kræves PREMIUM eller PREMIUM+ medlemskab for at få adgang til denne funktion.

Kom som gæst

Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.