Forædling og sporing af dine ressourcer

Stena Recycling A/S er Nordens førende genvindingsvirksomhed med hele 18 filialer i Danmark, som alle arbejder hen mod et mål om nul deponi. Mere og bedre genvinding kræver teknologiudvikling og ikke mindst investering heri, hvilket vi kommer til at opleve på det imponerende anlæg i Grenå, når vi besøger Stena Recycling den 24. august.

Udover en rundvisning på anlægget, bliver vi klogere på, hvad der sker med jeres ressourcer, når de forlader firmaets adresse i de blå containere. Det er afgørende i dag at have fokus på forædling og bedre udnyttelse af ressourcer; ikke mindst i forbindelse med de nye ESG-rapporteringskrav, derfor glæder vi os til en aktiv paneldebat med nogle af Stena Recycling A/S’ dygtigste eksperter indenfor bl.a. metal, plast og aluminium, så du kan gå hjem med nogle konkrete anbefalinger til at få endnu mere ud af jeres ressourcer – eller affald om man vil.

Arrangementet kombineres med netværksrunder á 15 minutter i tremandsgrupper, hvor deltagerne på forhånd får tilsendt sit eget, individuelle mødeprogram med relevante match. Du bliver denne dag derfor både beriget med værdifuld viden og værdifulde kontakter, mens du klædes på til bedre udnyttelse af dine anvendte ressourcer. Ses vi i Grenå?

Program:
08.00: Morgenbrød & networking
08.30: Velkommen + navnerunde v/ Sanne Kjeldsteen, AndersenB2B
08.45: Forædling af dine ressourcer – hvor ender de henne v/ Stena Recycling A/S
09.15: Spørgsmål & debat
10.00: Pause
10.15: Rundvisning & faciliteret netværksrunder opdelt i grupper
11.15: Paneldebat med Stena Recycling A/S’ dygtigste eksperter
12.00: Let frokost og uformel networking

Vært/adresse:
Stena Recycling A/S, Plutovej 3, 8500 Grenå

Tilmelding: *
Som medlem tilmelder du dig mødet via AndersenB2B-appen, og som gæst tilmelder du dig via mail til sak@andersenb2b.com.

*Ved tilmelding gives der accept til distribuering af navn, mail og telefonnummer via deltagerliste samt modtagelse af vores ugentlige nyhedsbrev (som dog til enhver tid kan afmeldes).

Seneste arrangementer

Dato: 15. maj 2023

Maksimering af produktion og resultat ved eliminering af spild

Fantastisk dag hos HOSTA Industries med Toyotas TPS-metode som omdrejningspunkt.

Dato: 26. april 2023

Energioptimering for industrivirksomheder

Vi besøger AEA, Aktive Energi Anlæg A/S, som udover at udvikle effektive løsninger inden for fjernvarme og kraftvarmeanlæg i den helt store skala også arbejder med optimering af energi- og procesanlæg for industrivirksomheder.

Dato: 29. marts 2023

Branding for industrivirksomheder + Networking

Kom med hos Norbech A/S; en nordjysk maskinproducent af innovativt procesudstyr til den globale seafoodindustri. Norbech A/S skiftede i september 2022 navn fra Uni-Food Technic A/S efter en længere udvikling- og brandingproces. Branding for B2B-segmentet vil være i fokus.

Interesseret i at komme med som gæst eller høre om dine muligheder?

Der kræves PREMIUM eller PREMIUM+ medlemskab for at få adgang til denne funktion.