Salg og udvikling uden skyklapper + Networking

Virksomhedsbesøg og netværksarrangement hos Röchling Industrial Allingaabro A/S, som i mere end 30 år har beskæftiget sig med CNC-bearbejdning af kvalitetskomponenter i termoplast og komposit. Virksomheden har siden 2006 været en del af den tyske koncern Röchling, som er Europas største inden for plast- og kompositfremstilling med 10.000+ medarbejdere. Virksomheden besidder derfor et stort bagland med ekspertise i mange industrier og brancher.

Udover at give indblik i en solid og succesfuld industrivirksomhed, vil dette netværksmøde være fokuseret på salg og udvikling for B2B-virksomheder. Ofte sker der der, når man har været i en virksomhed eller et job i flere år, at man begynder at have skyklapper på. Man begynder at gøre det, man plejer. Man er ikke så opsøgende på nye muligheder. Det passer ikke på alle, naturligvis. Men til dette møde rusker vi lidt op i "plejer", når det kommer til salg og udvikling. Deltag selv i debatten, del dine erfaringer og sug til dig med viden og sparring fra en gruppe yderst relevante B2B-netværkere indenfor bl.a. industri og fremstilling.

Mødet kombineres med tre matchmakingrunder á 15 minutter, hvor du på forhånd får tilsendt dit eget, individuelle mødeprogram med relevante match. Netværk med bl.a. FH Scandinox A/S, TRECO A/S, Camfil A/S, SAN Electro A/S, Hedema A/S, Hosta Industries A/S, Agrisys A/S, Ab Aluminium A/S, TurnTech A/S, Aviatec ApS, Blue Water Shipping, DS Wollenberg ApS, Chem-tec Plating A/S, DHT Group A/S, TG Clean A/S, Röchling Industrial A/S m.fl.

Program:
08.45: Kaffe og morgenbrød
09.00: Velkommen + navnerunde v/ Sanne Kjeldsteen, AndersenB2B
09.20: Præsentation af Röchling Industrial Allingaabro A/S - som debatformat
09.40: Salg og forretning via netværk v/ Michael Flintholm, FGT Business Research A/S
10.00: Salg og udvikling uden skyklapper - debat og gruppeworkshop
10.50: Rundvisning
11.20: 2 x matchmakingrunder á 15 minutter
12.00: Let frokost og uformel networking uden bagkant

Vært/adresse:
Röchling Industrial Allingaabro A/S, Tøjstrupvej 31, 8961 Allingåbro

Tilmelding: *
Som medlem tilmelder du dig mødet via AndersenB2B-appen, og som gæst tilmelder du dig via mail til sak@andersenb2b.com.

*Ved tilmelding gives der accept til distribuering af navn, mail og telefonnummer via deltagerliste samt modtagelse af vores ugentlige nyhedsbrev (som dog til enhver tid kan afmeldes).

Seneste arrangementer

Dato: 6. november 2024

Next Generation Automation hos verdens største cobot hub

Dato: 9. oktober 2024

Innovation og bæredygtig produktion til globalt marked

Dato: 5. september 2024

Automatisering af serieproduktion

Interesseret i at komme med som gæst eller høre om dine muligheder?

Der kræves PREMIUM eller PREMIUM+ medlemskab for at få adgang til denne funktion.

Kom som gæst

Skriv dine oplysninger herunder og vi kontakter dig.